Den oversete krop - Steno Museet - 2026

Tekst af Steno Museet:

Den oversete krop folder sig ud i en ny udstilling på Steno Museet.

Hvordan påvirker det forskning, diagnose og behandling, når biologiske kvindekroppe er blevet – og stadig bliver - overset i medicinsk forskning? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for Steno Museets nye udstilling Den oversete krop – blod, bryster og ulighed.

En udstilling samskabt med over 400 børn og unge

Udstillingen forener forskning, kunst og personlige erfaringer i en udstillingsoplevelse med store kropslige installationer, ægte organer, statistik og kunstværker. Den er samskabt med forskere, kunstnere og elever fra udskolingen og ungdomsuddannelser.

"Vi har ønsket at skabe en udstilling, hvor det oversete i sundhedsforskningen transformeres til en fælles kropslig og sanselig erfaring," siger Ella Paldam, vicedirektør og formidlingschef ved Science Museerne. "Det handler både om forskning, personlige erfaringer og de blinde vinkler, der stadig findes i vores forståelse af kroppen. Når biologiske kvindekroppe historisk har været underrepræsenteret i forskning, får det konkrete konsekvenser – fra forsinkede diagnoser til manglende viden om sygdomme og symptomer. Over 400 børn og unge har været med til at udvikle formater og indhold til udstillingen, og vi glæder os meget til at åbne den."

Fra viden til krop

Et centralt greb er de store, kropslige installationer, hvor kroppens indre strukturer bliver synlige i forstørret form. Her bliver det muligt at se – og mærke – det, der normalt er skjult under huden.

Der arbejdes med genstande, ægte organer og installationer, der gør det muligt at forstå komplekse tilstande uden at forenkle dem. Kroppen fremstår ikke som et entydigt system, men som noget komplekst, foranderligt og forskelligt fra menneske til menneske.

De besøgende kan bl.a. opleve:

Mammae – et brystmøbel, man kan sidde i
Kunstværket Mammae af scenograf Caroline Bang Hedegaard er et stort tekstilt bryst, som publikum kan sidde ind i. Værket visualiserer det mælkeproducerende, afskrællede bryst, hvor gæsterne kan tage plads blandt mælkegange og kirtelvæv. Ideen er udviklet med input fra unge workshopdeltagere, og værket inviterer gæsterne til at opleve det kvindelige bryst på en ny måde.

Angsten indefra
I udstillingen indgår også et værk om angst udviklet af elever fra Aarhus Efterskole sammen med kunstnerne Amanda Kessaris og Ida Fonslet. Installationen består af broderier, tekstiler og personlige fortællinger og giver publikum mulighed for at bevæge sig ind i et sanseligt rum, der undersøger angst som både kropslig og mental erfaring.

Verdens største strikkede moderkage
Et af udstillingens centrale værker er en tre meter stor strikket moderkage skabt af den australske kunstner Rebecca Vandyk-Hamilton. Værket er lavet af mere end 900 genanvendte t-shirts og er blevet til gennem samskabelse med museumsgæster. Installationen fungerer som et blikfang for udstillingen og som symbol på kroppens skjulte strukturer og livgivende funktioner.

Hvor meget bløder du?
Seks kvinder har målt, hvor meget de bløder hver måned. Sammen med en tidslinje over menstruationsproduktier, skaber det et samtalerum på tværs af køn og generationer.

Endometriose og den oversete livmoder
Udstillingen sætter også fokus på sygdommen endometriose, som mange lever med i årevis uden diagnose. En donator har givet sin livmoder til udstillingen for at skabe større synlighed omkring sygdommen og de erfaringer, der ofte overses i sundhedssystemet.

Den oversete krop er støttet af Novo Nordisk Fonden.

Udgangspunktet for vores sammenskabt værk "Angsten Indefra" 

Vi, Amanda Kessaris og Ida Fonslet, undersøger begge køn, krop og identitet i vores kunstneriske praksisser, og har begge arbejdet med, hvad det vil sige at være kvinde, både ud fra et følelsesmæssigt, seksuelt, kulturelt og medicinsk synspunkt. For os er angst et både vigtigt og spændende tema, og vi vil gerne have muligheden for at byde ind med vores faglighed i samskabelse med unge mennesker, der alle kommer med deres unikke perspektiv på dette høj-aktuelle emne. I dette projekt ser vi det potentiale, kunsten har til at være et redskab, der kan involvere og engagere unge mennesker i et vigtigt og ofte tabubelagt emne. Det er en enestående mulighed for at gøre både kunstens og forskningens verden mere tilgængelig, noget som ellers kan virke meget fjernt, især når man er teenager.

For os er håndarbejde og særligt patchwork og broderi interessant som medie, da det traditionelt set er håndværk, der er blevet brugt til at skabe genstande med omsorg for vores nærmeste. Det langsommelige arbejde kræver nærvær og tålmodighed, men af samme årsag kan det bløde håndværk virke stress- og angstnedsættende, da de gentagne bevægelser, og det fokus som det kræver, beskæftiger sindet på en meditativ og terapeutisk måde. Ideen med at give tid og omtanke til at skabe noget for hinanden, som senere kan gå i arv, kan overføres til intentionen bag forskningsprojekterne. At drømme, tænke, og tage tiden til at skabe noget for os, som skal gives videre og komme fremtidige generationer til gavn.

Vi ønsker at skabe et tekstilværk i samarbejde med de unge, hvor hver elev bidrager med broderede tekster og ord, som repræsentere deres spørgsmål, tanker og overvejelser om emnet. Vores mål med det endelige værk, er ikke at eleverne skal komme med svar, men nærmere stille spørgsmål og arbejde med deres egne erfaringer med emnet. Vi ønsker at skabe et trygt rum, med plads til både kreativitet, fordybelse og nysgerrighed, hvor de unge forhåbentlig går derfra klogere på dem selv og deres medmennesker. Værket er ment som et udsnit af de unges oplevelser og overvejelser om angst, et billede på deres tanker, og noget beskueren derigennem kan spejle sig i. Med sammensætningen af alle deres forskellige perspektiver, håber vi at frembringe kompleksiteten af emnet og vise de mange problematikker i angstens univers, også alt det vi endnu ikke ved.