Om Amanda Kessaris

Jeg, Amanda Kessaris (2001) er en dansk/amerikansk billedkunstner som er uddannet fra Aarhus Kunstakademi i maj, 2026. I min praksis undersøger jeg tilhørsforhold, længsel, savn, nostalgi, og forgængelighed. Jeg arbejder ofte i samarbejde med mine omgivelser – såsom planter, arkiver, byggerester og vejret – og søger løbende nye måder at inddrage verden omkring mig i mine metoder, materialer og motiver. Mine værker tager afsæt i både personlige og kollektive erfaringer og undersøger, hvordan vores hurtige, digitale og overproducerende samtid vækker en længsel efter det langsomme, det analoge og efter tider, vi måske aldrig selv har kendt.  Mine værker er blevet udstillet både nationalt og internationalt, herunder på KØN Museum (DK), Den Frie Udstillingsbygning (DK), Arom Gallery (UN), Galleri Blunk (NO), Kvart Gallery (DK),  KunstCentret Silkeborg Bad (DK), Steno Museet (DK), og Janus Museum for Samtidskunst (DK).